Velkommen til Flow sessioner
Flow sessioner er en dybt afslappende og virkelig dejlig oplevelse, hvor du flyder rundt i overfladen af en opvarmet saltvands pool. Blide bevægelser og stræk, løsner blidt kroppen og sindet op og skaber en tiltrængt følelse af dyb ro, frihed og lethed. Det er til dig, der længes efter en dyb og nærende pause, hvor du for en gang skyld, endelig kan give fuldstændig slip og slappe fuldstændig af.
Som eneste sted i Danmark, kan du nu prøve denne unikke oplevelse, hos Frihedsvejen i Næstved!
Hvad kan Flow Sessioner gøre for dig:
Dyb afslapning og forbedret søvn
Oplev en dyb tilstand af ren afslapning, fred og ro i hele dit system. Selvom det kun er for en stund, så er det vidunderligt at slippe alt ansvaret og være i ren væren. Du træner din evne til slappe af og mange begynder at sove bedre om natten. Efter en session siger mange: “Jeg tror aldrig jeg har været så afslappet før!”
En dyb følelse af fred og frihed
Rytmiske bevægelser skaber mere plads og flow i dig, så du kan åbne op for kroppens egen evne til at heale sig selv. Slip gradvist følelsesmæssige blokeringer og find ind til en følelse af dyb fred og frihed.
Skab mere flow i kroppen og slip smerter
Din vejrtrækning bliver trænet, din fleksibilitet bliver forbedret og mange får større bevægelsesfrihed i leddene, især i rygsøjlen og hofterne. Mange slipper stivhed, smerter og spændinger, som frigør en masse energi.
Mere klarhed og forbindelse
Vandet fungerer som et bindeled imellem indre og ydre, så du får bedre kontakt med din indre verden og større klarhed. Mange kan bedre mærke dem selv, får en stærkere intuition og føler sig mere forbundet til dem selv og måske noget større.
Healing
Vand er ren og kærlig energi, så når du overgiver dig til vandet og lader det holde dig, så opstår der nogle gange rum for, noget gammelt kan forløses. Din krop husker og det varme vand kan minde din underbevidsthed om tidlige minder fra bl.a. livmoderen, fødselen og barndommen, som derved kan komme op til overfladen og forløses.
Øget flow og lethed i din hverdag
Bliv bedre til at forblive blød og afslappet, fremfor at spænde op og lukke af, når du bliver udfordret og ramt, og få generelt mere flow og lethed i din hverdag.
“Jeg mærker en dyb følelse af fred, taknemlighed og kærlighed. Da du holdte mig i vandet, kom jeg tilbage til dengang jeg var nyfødt og mærkede at jeg blev holdt af min mor, det giver et helt nyt mere positivt perspektiv til historien om min for tidlige fødsel”

Monica
“Mange tak for en fantastisk time i dit blide og bløde vand – for det var sådan det føltes. Blidt, blødt, rart og trygt.

Monica
“Jeg var til en flow session hos Trine i dag, og det var en dybt nærværende og smuk oplevelse. Allerede fra start blev jeg taget varmt imod inde i kuplen. Jeg havde forinden fået en fin og tydelig introduktion til, hvor jeg skulle gå hen, og hvordan jeg kunne gøre mig klar, inden jeg skulle i saltvandskaret. Trines rolige stemme og hendes blide, tillidsvækkende energi gjorde, at jeg hurtigt følte mig tryg. Inden sessionen fortalte Trine om, hvad flow kan, og hun spurgte ind til mig og mine intentioner for sessionen, hvilket gav en følelse af at blive set og mødt præcis der, hvor jeg var. Under selve sessionen lå jeg trygt i hendes arme. Hun holdt både mig og rummet på en meget kærlig og professionel måde, mens hun støttede mig i vandet. Det var en nærhed, som jeg først lige skulle finde tillid til og give mig hen til – men da jeg gjorde det, var det helt vidunderligt. Oplevelsen tog mig tilbage til en følelse af at ligge i min mors livmoder, og til tiden hvor jeg var helt spæd og lå trygt i mine forældres arme. Måden, jeg blev holdt og blidt bevæget rundt i karet på, var intet mindre end magisk. Jeg blev ført et helt andet sted hen, både fysisk og mentalt. Da jeg gik derfra, følte jeg mig markant lettere – både i krop og sind.

Linda
“Jeg har i dag været en tur i det varme bassin til en omgang vandterapi og må bare sige, at det kan noget helt særligt! At blive holdt og bare flyde med var lige, hvad min krop havde brug for.

Cecilie
“Fantastisk vandterapi session! Trygt og roligt, dejligt bare at kunne give slip og taget sig af på den måde! Trine har en masse viden og erfaring at køre på, jeg var glad for vores samtale efter sessionen, hvor hun hjalp med en masse spørgsmål. Nem anbefaling herfra.”

Alan
“Det var en helt ny måde for mig at lære at modtage på. I starten skulle jeg lige vende mig til følelsen af at være i vandet og overgive mig til Trines hænder, men meget hurtigt følte jeg mig helt tryg og virkelig holdt. På et tidspunkt under sessionen var det næsten som om, jeg ikke længere kunne mærke, hvor jeg selv sluttede og vandet begyndte. Jeg følte mig vægtløs, let og fri på en måde, som er meget svær at beskrive med ord. Det var som om, der kom en helt særlig lethed ind i både kroppen og sindet. Da jeg slog øjnene op bagefter, virkede alle farver klarere, og alting føltes utrolig smukt og levende. Jeg tog følelsen af lethed med mig videre i flere dage efter — og det var præcis det, jeg havde brug for i den proces, jeg stod i.
Tak for en virkelig særlig og nærværende oplevelse. Jeg kan varmt anbefale det til alle, der længes efter ro, tryghed og en følelse af bare at få lov til at være.

Helle
“This experience with Trine was beautiful.
Thank you.”

Victor
Hvad er Flow sessioner og hvordan virker det?
Flow sessioner er en dybdegående form for varmt vands kropsterapi, der harmoniserer din krop og sind gennem flydende rytmiske bevægelser, kombineret med rum af stilhed. Du bliver trygt holdt af mig og flyde bælter på dine ben. Du ligger vægtløst og behageligt i overfladen med ørene under vand og resten af ansigtet over vandet. Her bliver du roligt og trygt ført rundt. For én gangs skyld, skal du faktisk ikke gøre eller være noget som helst og derfor har du nu chancen for i dit helt eget tempo, at give fuldstændig slip og bare flyde med. Kombinationen mellem flydende bevægelser og stilhed, samt mellem frihed og tryghed fungerer som tryllestøv for hele dit system, som gravist bliver mere og mere afslappet og mange oplever, at glide ind i en dyb meditativ tilstand. Det er den tilstand, hvor kroppen starter med at forløse og reparer sig selv.
Oplevelsen kan beskrives som en virkelig behagelig og nydelsesfuld pause fra det hele. En pause, der går virkeligt dybt og resetter hele vores nervesystem. Alle kommer tilbage blødere, markant mere afslappede og med et drømmende blik.
En del af magien består i det nærværende rum, jeg holder for dig, hvor alt hvad du er, bliver rummet. I denne dybt afslappede og vægtløse tilstand, begynder din krop at balancerer og heale sig selv. Du får en dybere forbindelse med dit indre, som helt naturligt vil begynde at rydde op i alt dét, som tager din energi og skygger for dit livsglæde, fordi vi ordløst giver det plads.
VIDEOEN ER FRA BALI, HVOR JEG HAR TAGET UDDANNELSEN. DET ER MIG DER FLYDER RUNDT I DEN TROPISKE REGN.
Historien bag:
Januar 2024 var jeg på Bali og prøvede for første gang at blive holdt i- og af det varme vands rytmiske flow, der skiftede mellem bevægelse og stilhed Og gradvis skabte plads i mig.
Jeg slap flere fysiske og psykiske spændinger hver gang og følte mig både mere levende og mere fredfyldt efter hver gang. Alting føltes mere levende og farverigt. Det føltes som en genvej af dimensioner. En portal til steder i mig, jeg ikke selv kunne nå og da slet ikke på landjorden
Og derfor vidste jeg, at uanset hvor umuligt det end føltes, så skulle jeg skabe denne mulighed hjemme. Jeg snakkede med banken, lånte oceaner af penge af flere omgange og satsede alt på at bygge en overdækket og opvarmet pool i vores baghave.
Det har været en kamp og jeg er virkelig blevet testet i, om det nu også stadig var det rigtige
Hver gang jeg mødte en ny udfordring, så mærkede jeg efter og hver gang var svaret det samme:
Det er det eneste rigtige!
Jeg fløj også til Bali af flere omgange og tog uddannelse i “Flowtation”, som er gruppe terapeutisk arbejde i varmt vand og “Healing Dance” som er 1:1 krops terapeutisk arbejde i varmt vand. Og nu næste 2 år siden at det hele begyndte, så står den opvarmede pool og jeg endelig klar!
Klar til at byde dig, som mærker vandets transformerende flow kalde, hjerteligt velkommen!
Healing Dance delen er en meget lang og grundig uddannelse, som jeg stadig er i gang med og jeg har af gode grunde ikke kunne øve mig, før poolen stod færdig, så det skal jeg nu. Derfor kan du lige nu prøve denne unikke oplevelse til en super fordel agtig pris.
Vand er magisk og med dét som vores samarbejdspartner, så kan vi komme dybt i vores eget indre vand og slippe, heale, forløse og transformerer langt hurtigere og mere nydelsesfuldt, end vi kan på land. Vand er en flydende intelligens og jeg er så meget på røven over hvad det kan og jeg har en dyb følelse af, at dét må og skal jeg give videre! Den magi, frihed og forløsning, den VIL jeg vise dig, som føler dig kaldet til at smelte sammen med vandet.
Som altid kombinerer jeg alle mine behandlinger, med alt hvad jeg er og kan. Jeg arbejder på alle planer. Altid intuitivt, hvor jeg lader mig guide af en højere bevidsthed end min egen. Jeg er uddannet Psykoterapeut, Healer, Clairvoyant, Familie Opstiller, Yogalærer og Manifestations Master og jeg har de sidste 10 år holdt rum for hundredevis af menneskers fantastiske udvikling. Jeg dybt inspireret af Nordisk Shamanisme, Naturen, Buddhisme osv. og laver også 1:1 terapi forløb, Kraftcirklen – et Shamanistisk Årsforløb, Cacao ceremonier, Healinger og Clairvoyancer.
Sådan foregår en Session:
Du ankommer 10-15 min før din session, starter med et varmt bad og skift til badetøj. Vi mødes i poolen, hvor vi først tager en snak om dine udfordringer og ønsker, så får du nogle specialdesignede bælter på benene og vi starter med at trække vejret sammen. Når du føler dig tryg og klar, så kommer du op og flyde i overfladen. Jeg holder under dit hoved og haleben, så du kan bare give fuldstændig slip og slappe af. Vi starter stille og roligt og bygger langsomt bevægelserne op. Det veksler mellem rytmiske flydende bevægelser, hvor vi udnytter vandets smukke egenskaber af både flow og modstand, til at løsne dine fysiske og psykiske spændinger og dyb ro og hvile, hvor du kan give fuldstændig slip og mærke friheden.
Som altid når jeg arbejder, så skaber jeg et fuldstændig trygt rum, så du bare kan give slip og være dig selv fuldt ud. Jeg bruger altid min intuition, ser og spejler dig præcis som du er. Jeg bruger altså både mine Clairvoyante, Healende og terapeutiske evner til at arbejde på alle planer og for at give dig en smuk, kærlig og autentisk oplevelse.
Vi slutter af med en snak om hvad oplevelsen vækkede i dig og uanset om det var fysisk, psykisk, mentalt eller energimæssigt for dig så vid, at jeg kan rumme det hele og give dig forslag til, hvordan du bedst kan arbejde videre med det.
Jeg har masser af uddannelser og erfaring bag mig og jeg har holdt rum for menneskers transformations rejser i 11 år, men denne uddannelse er ny, så HUSK at dette er trænings sessioner, jeg skal øve mig, kigge på noter og den slags, så bevægelserne er ikke så flydende, som de bliver senere hen, derfor også den lave pris. Jeg har derfor ekstra brug for din ærlige feedback, så jeg kan blive endnu bedre til at fører mennesker rundt i dette magiske vandelement.